Tyndgods rør-bukkevejledning

I følgende vejledning, er målet at lære dig, at bukke rør hurtigt og præcist – Hver gang!

Der vejledes her om rørbukkere, som “trækker” røret hen ad en trisse – På denne måde, kan man lave rørbuk på helt op til 180 grader, uden risiko for at røret bliver kritisk fortyndet i godstykkelsen.

Husk at flot arbejde giver glade kunder, så lad os hellere komme i gang!

rems curvo
  • Der tages udgangspunkt i en REMS Curvo
  • Rørbukkere der anvender samme bukkemetode, er ofte lige så gode.
  • Det kan som begynder være nemmere, at styre dem der kører på “håndkraft”! 🙂
  • De hånddrevne giver som regel mulighed for at sætte værktøjet i vatter – og således kan man ved flere buk bruge vaterpas på ens rør 🙂

Vigtigt at vide, inden du går igang

  • Først og fremmest er det meget vigtigt at vide, at alle mål vi tager på vores installation, tages fra center/center af buk, eller fx. fra den inderste slutning af en muffe.
  • Hvis man har muligheden for det, er det altid en god idé, at lave røret et par centimeter for langt i hver ende – Det er altid sjovere at have et rør der er for langt, end ét der er for kort!
  • Når der skal bukkes rør, er nedenstående tabel vores bedste ven – Den fortæller os afhængigt af værktøj og rørstørrelse, hvilke mål vi skal bruge.

Kort forklaring af metoden

Først måles der op på installationen, man beslutter hvor mange og hvilke buk man vil have, og hvor langt der skal være imellem disse rørbuk – Her er det ekstremt vigtigt, at man er meget omhyggelig! (Med mindre man er vild med ubrugte kobberrør i skrotkassen ;-))

Nedenstående tegning viser, hvordan man streger røret op, hvis man skal lave ét simpelt rørbuk.

A og B er de mål man har taget, fra ende til center af rørbukket. Fra disse mål, kan man forestille sig, at der skal være plads til et rørbuk, og derfor er man nødt til, at trække henholdsvis bukkeradius [R] eller [b] fra. Hvis det er 180 eller 90 graders buk, er det [R] – Ved 45 grader er det [b]!
(Disse værdier findes i vores gode ven – tabellen herunder – og målene er alle angivet i millimeter [mm].)

Husk, at hvis man har flere rørbuk på hver side af ens center/center mål, skal der være plads til to rørbuk – Og så skal man huske at lave 2 fratræk 🙂

Når man har lavet disse fratræk, skal man huske på, at der jo lige skulle være et rørbuk også – Og sådan ét har en længde, [L] – Denne lægges til imellem ens to mål.

Til sidst er man kommet så langt i ens opstregningsprocess, at man har et rør streget op som herunder:

Man er nu klar til at bukke ens rør! Det smarte ved denne metode er bl.a., at man selv kan vælge, fra hvilken ende af røret, man vil starte bukket. Dette gør det nemmere, når der pludselig er mange buk på samme rør.

Dimension
Alle mål i [mm]
Bukkeradius
[R]
180°
[L]
90°
[L]
45°
[L]

[b]
15mm 172,7 86,4 43,2 22,8
18mm 219,8 109,9 55,0 29,0
22mm 241,8 120,9 60,5 31,9
28mm 320,3 160,1 80,1 42,2
35mm 345,4 172,7 86,4 45,5

Eksempel 1 – Rørbuk udenom en kasse – 4 gange 90°

I dette eksempel vil vi bukke et 15mm rør udenom en kasse, og altså ende op med 4 gange 90 graders rørbuk. Vi forestiller os, at vi har været så heldige, at rørets mål er som på billedet til højre – Inklusiv rørbærerafstand, selvfølgelig.

Det kan ses af røropstregning herunder, at lægger vi alle tallene sammen, får vi 1104mm (110,4cm) – Vi kan i princippet skære røret, strege op, bukke – Og så skulle det gerne være fuldstændig præcist!

Årsagen til, at målene i tabellen er angivet med én decimal (som jeg ikke har anvendt i eksemplet) er at hvis der er mange buk i træk og decimalen ikke medtages i beregningen, kan udfaldet af det samlede rørbuk blive en smule upræcist.

Hvis der er mange buk i træk, kan det klart anbefales, at man løbende lægger tallene sammen fra en ende af, og konstant streger op fra enden af røret. Det vil give det mest præcise resultat.

Eksempel 2 – Rørbuk op til en unit – ét 90° & ét 45°

  • Her laves et 90° rørbuk, som vi vil have til, at pege 45° ud fra væggen.
  • Herefter laves et 45° buk for at få røret til at gå lodret op og flugte med væggen.
  • Denne type rørbuk kan give en flot afslutning op til fx. en varmtvands-beholder.
  • I eksemplet anvendes igen et 15mm rør.

Det sværeste ved denne type buk er, at man skal kende rørlængden mellem 90° og 45°-bukket. For at finde denne længde, anvendes Pythagoras’ læresætning om retvinklede trekanter som lyder, at: a² + b² = c².

Isoleres c, som er den søgte længde, får vi følgende:

c =  a² + b² 

Indsættes vores tal (to gange 100mm) får vi:

c =  (100mm)² + (100mm)²  = 141mm

Klar på en udfordring?!

På billedet til venstre ses et 15mm kobberrør, som er bukket i alt 18 gange.

Det bukkes nemmest på denne måde, ved at tegne det i eksempelvis AutoCad – fordi man så kan måle rørlængderne – og herefter følge ovenstående opstregningsmetode.

Denne type rørbuk er bl.a. før blevet anvendt som en del af opgaven ved DM i skills.